Vores Træning

Vi træner traditionel shotokan karate efter de traditionelle principper fastlagt af JKA. Dermed ikke være sagt, at vi ikke træner på sjove, spændende og udfordrende måder, for det gør vi. Vi har bl.a. et efterhånden ret stort udvalg af træningsudstyr i vores dojo som vi bruger til spændende og afvekslende træning. Træningen starter efter vi har hilst på hinanden, typisk op med en fælles opvarmning, således alle muskler og led bliver varme inden vi træner karate. Her arbejder vi generelt med flere aspekter, f.eks.:
  • Opbygge den enkeltes generelle kondition
  • Styrketræning
  • Smidighed
  • Balance
  • Åndedrætsteknik
  • Fokus/koncentration
  • Hastighed
Træningen kan herefter – alt efter holdets niveau og hvad instruktøren har på programmet den pågældende træning, indeholde elementer af kihon, kata og kumite – mange gange kombineret med elementer fra opvarmningsdelen, således vi holder varmen. Nogle gange træner vi vores pensum, andre gange træner vi noget helt andet – det er den enkelte instruktør, som tilrettelægger undervisningen fra gang til gang. Karate er naturligvis også selvforsvar, så vi omsætter vores teknikker til realistiske situationer. Det hedder bunkai. Kihon  (grundteknikker), Kata  (kamp mod usynlig modstander) og Kumite  (kamp) . Vi træner generelt for at blive bedre og vi udfordrer os selv og andre (på den gode måde) til at blive det. Det betyder også at der kan være forskel på de enkeltes fysik, som der tages hensyn til, således alle uanset alder og fysik mv. kan være med, men man bliver sjældent bedre, hvis man ikke udfordrer sig selv. Vi passer godt på hinanden – det er relativt sjældent vi har skader og når det en sjælden gang sker er det som regel småknubs som i al anden idræt (vær dog opmærksom på at forsikringsselskaber somme tider kræver en udvidet fritids/ulykkesforsikring). Kommer der nye i klubben gør vi en dyd ud af at tage god imod – det betyder f.eks. at vi giver hånd og hilser på hinanden, ligesom der som regel er en instruktør som hægter sig på de nye og giver en god introduktion til vores træning, således det er trygt at starte. Det er også helt i orden at stille spørgsmål.
Foto Gallery Ichiro
Baggrundsbillede af to unge kvindelige Karate kæmpere